Kirkens relationer
Det runde bords fællesskab
Kirken er et fællesskab, der altid har plads til flere; et fællesskab, hvor mænd, kvinder, børn, unge og ældre bliver engageret i fællesskabet omkring Jesus. Kirkens fællesskab er et levende eksempel på den nåde i Jesus Kristus, som Gud giver til hele verden - et grænseløst fællesskab, som kendes for sin kærlighed til hinanden og til verden. Apostlenes Gerninger ser vi tre sider af Helligåndens gaver til menigheden:
Mangfoldighed i personligheder
I den gamle pagt blev Helligånden kun givet ved særlige anledninger til særlige ledere. Nu gives Ånden til alle troende (ApG 2,4). Alle har fået gaver fra Gud. Derfor er kirken kaldet til at udgøre en mangfoldighed af gaver, aldre, erfaringer, tro og livssituationer. Gennem mangfoldigheden signaleres noget centralt for kirken – du er velkommen, hvem du end er.
Enhed i Kristus
Mens de Kristustroende er samlet pinsedag i Jerusalem, bliver de alle fyldt af Helligånden. De hører uløseligt sammen. Helligåndens gaver gør, at de tilsammen udgør én krop i Kristus.
Bibelen beskriver hvordan klasse, køn, hudfarve og kultur ikke skal hindre fællesskabet og enheden i Kristus.
Menigheden er et fællesskab, der defineres af sit centrum, Jesus Kristus, og ikke af sine grænser. Det er en kirke, hvor alle kan være med, og hvor retningen for fællesskabet er dette centrum.
Mangfoldighed i udtryk
Kirken er Guds folk i fællesskab. Bibelen bruger kroppen, med mange forskellige lemmer, som et billede. Dybest set er vi lemmer på legemet med unikke og vigtige opgaver. Vi har alle den samme Ånd, men forskellige gaver. Alle dele af legemet er lige vigtige, de udgør forskellige dele og udfører forskellige funktioner (1 Kor 12,4-7).
Til eftertanke
Hvad gør din menighed for at få flere i menigheden i gang? Hvordan gør I det?
Hvilke skridt skal din menighed tage, for at flere gaver bliver synlige i brug?
Har I set og hørt hvilke behov børn og unge i jeres nærmiljø har?
Hvis I har, hvordan har det påvirket jeres aktiviteter og tilbud?
Et fællesskab med flere generationer
I Det nye Testamente beskrives menigheden ofte som en stor, åben og inkluderende familie. Altså et fællesskab, hvor flere generationer lever sammen og deler livet med hinanden. Vi er til for at opmuntre hinanden, bære hinandens byrder og hjælpe hinanden.
Flere omfattende studier både fra USA og England viser samme resultat: Tro vokser og bliver rodfæstet i voksenlivet, når menigheden er et fællesskab bestående af alle aldre. Det handler om fællesskaber hvor unge og ældre kan mødes og lære af hinanden, og på den måde styrke relationerne mellem generationerne.
Til eftertanke
Hvordan ser de aldersopdelte aktiviteter ud i jeres menighed?
Hvad gør I for at skabe mødesteder på tværs af generationer?
Hvilke skridt kan I tage?
Forny menighedens kultur
Hver menighed har sin egen kultur, der udvikles gennem årene, og som påvirker hvorfor, hvordan og hvad vi gør. Det er vigtigt løbende at gennemgå den kultur. Vi må udvikle fællesskabet i retning mod vores opgave, vision, værdier og målsætninger. Kan vi lade noget dø, så nyt liv kan vokse frem? Hvad skal bevares og udvikles?
Hvis vi skal inkludere og engagere børn og unge i menighedens opgave, må vi gennemgå værdier og kultur. I mange menigheder mangler der refleksion over deres børne- og ungdomsaktiviteter. Jesus giver plads i Guds rige, men den findes ikke i samme grad i menigheden. Ifølge Jesus burde det vigtigste være at skabe forudsætninger for vores børn og unge i menigheden.
Til eftertanke
Kan vi lade noget dø, så nyt liv kan vokse frem? Hvad skal bevares og udvikles?
Hvordan kan man skabe en menighedskultur, hvor børn og unge føler sig inkluderede?
Hvordan involverer I børn og unge i menighedens opgaver og vision?