Kirkens oplevelser

Gudstjeneste for alle aldersgrupper

 

Jesus står på børnenes side - det vil vi også gøre. Vi vil inviterer børn og unge til fællesskab, hvor de kan være sig selv, og føle sig hjemme. Det gælder også for gudstjenesten. Gudstjenesten samler både børn, unge og voksne, og udfordrer os til altid at indtænke børn og unges forudsætninger for at deltage på en ligeværdig måde. Men hvordan skaber vi gode gudstjenester for alle aldersgrupper?

 

Gudstjenesten er et centralt mødested for alle aldre
Vi kommer til gudstjeneste for at modtage Guds kærlighed og lade Gud drage os med ind i en fælles opgave. Vi vandrer derfor altid sammen som kirke. Vi lytter, lærer, bærer og former hinanden. Bibelen peger på en voksende tro gennem menighedens fællesskab, hvor alle involverer sig på lige fod uanset alder. Børn, unge og voksne sammen.

 

Gudstjenesten trækker os ind i kirkens fortælling
Gudstjenesten samler os alle in di en en større fortælling. Gennem nadveren samler Jesus os, og giver os alle del i hans liv. Vores relation til Jesus handler ikke om følelser og dagsform, men nadveren minder os om den eviggyldige virkelighed, at vi hører sammen gennem Jesus. 

 

På gudstjenesterne øver vi os i kærlighed
I gudstjenesten øver vi os i kærlighed, og kærlighed er at give plads til andre. Vi holder ikke kun gudstjeneste for at få det, som vi selv har brug for. Vi holder gudstjeneste for aktivt at vise kærlighed til Gud og vores medmennesker. Vi lærer ved at omgås dem, der ikke er som os selv. Det er i et fælles- skab af mangfoldighed i personligheder og aldre, at kærligheden vokser.

Til eftertanke

Hvad synes I er vigtigt ved gudstjenesten?
Synes I at menigheds gudstjenesten giver plads til børn og unge?
Hvordan kan I opmuntre børn og unge til at deltage på gudstjenesterne?

Smågruppen - Det nære fællesskab

Kristne har til alle tider samlet sig i mindre grupper for at være fælles om livet, troen og bibellæsningen. Smågruppen er det lille fællesskab som mødes regelmæssigt for at praktisere troen og tilbede sammen. 

 

Lever i fællesskab med hinanden
I den lille gruppe kan man dele bekymringer og udfordre og opmuntre hinanden. I en hjemmegruppe hjælper man hinanden med at udleve troen i hverdagen. Man tør dele sår og fejl, længsler og ønsker.

 

Tilbeder Gud og opmuntrer til skridt i tro
Smågruppen er et fællesskab, hvor man tager sig tid til at lovsynge Gud, bede for de udfordringer og den længsel, der deles i gruppen. Det kan være personlige bede emner, begivenheder, der sker i verden, eller kirkens forskellige aktiviteter. Det er også et fællesskab, hvor man kan læse Bibelen sammen, tale om troen og opmuntre hinanden til at tage skridt i hverdagen.

 

Praktiserer troen
I det lille fællesskab kan man øve sig i at leve i kærlighed til Gud, sig selv, hinanden og andre. Vi taler om, hvilke skridt vi vil tage i tro, og gør os ansvarlige over for hinanden. 
Måske hjælper vi nogen med at flytte, laver en indsamling for at hjælpe en familie eller inviterer på kaffe i byen. Vi øver os i at troen skal blive en praksis, hvor vi kan hjælpe hinanden til at tage næste skridt.

Til eftertanke

Hvad tænker I at fordeler er ved at mødes i en smågruppe?
Hvad tænker I om at forme smågrupper på tværs af generationer? 
Er I selv med i en smågruppe hvor man deler liv sammen? Hvis ikke: Kunne du godt tænke dig at være med i en gruppe?

Blive ledt af Gud og udvikle aktiviteterne

Med en vision for øje kan alting ske. Hvis den skal blive til virkelig- hed, skal menighedens kultur bearbejdes gennem en bevidst strategi i forhold til værdier og organisation. Vi skal give tid og plads, så Gud kan tale ind i vores planer igen og igen. Derfor er vi nu kommet til tre perspektiver på aktiviteternes udvikling: Lytte til Guds ledelse, udvikle de eksisterende aktiviteter og turde skabe nye aktiviteter.

 

Lytte til Guds ledelse
Vores planer er vigtige og nødvendige, hvis vi skal være effektive med de ressourcer, den længsel og de gaver, der er i menigheden.
hvor  går Guds midt i alle aktiviteterne. Hvad er Gud i gang med at gøre her? Opgaven er ikke at svare på andres forventning, eller hvad der burde gøres. Det medfører inden længe træthed og frustration. Hvis man i stedet ser, hvad der vokser frem, føder det glæde og nysgerrighed. Vi kan se Jesus gå foran os, vi lytter og følger med i det, han gør. Udviklingen afhænger ikke af os.

 

Udvikle aktiviteterne
At Lytte til Gud, og vores egen længsel, giver os mod til at træffe beslutninger om, hvilke aktiviteter der er de vigtigste for os, og tage skridt i retning af udvikling. 
Det hjælper os til at se, hvilke aktiviteter der har brug for flere ressourcer, flere ledere, bedre lokaler etc. Det afdækker også, hvilke aktiviteter der ikke længere tjener deres formål, og som derfor kan nedlægges eller omlægges. Måske er der behov for nye udtryk og former?

 

Opfinde den dybe tallerken igen
Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken igen. Men jeg mener: Selvfølgelig skal vi det! Vi skal opfinde den dybe tallerken igen og igen og igen. Vi skal opfinde den dybe tallerken igen, for så bliver det vores tallerken. Vi har bedt og lyttet til Gud. Vi har skabt det sammen. Vi er kommet frem til den rigtige måde at arbejde på ud fra det, vi ser foran os.

Til eftertanke

Hvad oplever I at Gud gør gennem kirken?
Planlægger i jeres aktiviteter ud fra de ressourcer I har, eller ud fra de behov der er?
Hvordan kan I bruge evaluering, til at forbedre jeres aktiviteter?

Gruppeøvelse: Hvad tager I med videre?

 

Ud fra undervisningen om kirkens oplevelser – Hvad tager I med videre?
Brug nogle minutter til at drøfte og skrive ned nogle svar på følgende spørgsmål. Brug gerne et stort stykke papir og post-it sedler. Lad alle komme til med tanker, og input. Drøft derefter hvilke næste skridt I vil tage sammen for at udvikle aktiviteterne og jeres samarbejde.

 

Nyt: Hvilke tanker, ideer eller teorier bed i mærke i?

 

Anderledes: Hvad var anderledes i forhold til det I tænker eller mener?

 

Bekræftelse: Hvad af det I tænker eller gør blev bekræftet?

 

Næste skridt: Hvad vil I holde op med, begynde med eller ændre på?

 

Refleksions spørgsmål: Hvad ser vi i det vi har hørt og læst sammen? Hvilke skridt skal vi tage nu? Hvordan? Hvornår skal vi begynde?