Kirkens fortællinger

Den Store Fortælling

Lederskab begynder med et fantastisk tilbud: Vi må gå sammen med Gud. Den vandring, med alt hvad det indebærer, former os. Det er derfor, jeg begyndte denne bog med at drøfte, hvordan man leder sig selv. Det er fundamentet for at kunne lede andre. 
Nu går vi videre med kirkens fortælling. Her er vores fortælling fælles: kirkens historie, opgave og fremtid. Midt i den står vi som ledere, så vi kan leve i missionsbefalingen og invitere flere til at blive en del af den fortælling. Kirken har en tro, som alting hviler på: Den Store Fortælling.

Når Gud skal fortælle om sig selv, sker det gennem en lang fortæl- ling. Fra jordens og menneskets skabelse til visionen om et nyt genoprettet skaberværk. Det er en samling sammenhængende hændelser og fortællinger om Guds kærlighed og relation til verden. Det er disse fortællinger, der former kirkens tro.
Det er en fortælling, vi kan involvere børn og unge i.

Til eftertanke

Hvad tænker du, efter du har set denne video?
Hav tænker du om Gud, mennesker og skaberværket?
Er der noget du som leder kan bruge til blive en bedre formidler af den kristne tro?

Menighedens fortælling

Det er vigtigt at fortælle om, hvordan menigheden blev grundlagt, og hvordan den har vokset og forandret sig gennem årene. 
Gennem fortællinger om menigheden giver vi mulighed for, at andre kan forstå og leve sig ind i det, vi ønsker at være som fællesskab.

 

Hvor kommer vi fra?
En vigtig del af fortællingen er at gå tilbage til rødderne i vores traditioner. 
Det er vigtigt at fortælle om, hvordan menigheden blev grundlagt, og hvordan den har vokset og forandret sig gennem årene. Hvis vi ikke stopper op og spørger os selv, hvad der skete engang, mister fællesskabet snart en del af sin identitet. Men kirken må ikke hænge fast i traditionerne. De får os til at huske på sammenhængen, vi indgår i, men vi skal leve i den fremadrettede fortælling.

 

Hvor er vi på vej hen?
At være leder i Kirken, handler om at videreformidle menighedens og Guds fortællinger til den næste generation. Så alle oplever den rigdom der findes i menighedens fællesskab, og så vi alle kan dele nye perspektiver og tanker med hinanden. Så vi sammen kan stille de vanskelige spørgsmål: Hvad er det vi som menighed oplever er hovedopgaven i dag. Hvad er vores unikke bidrag til denne verden? Det er ud fra sådanne spørgsmål at alle generationer kan samles i menighedens stores fællesskab. 

Til eftertanke

Tal gerne om hvorfor det er vigtigt at forstå Kirkens historie?
Hvad ved du selv om menighedens historie?
Hvad i jeres din menigheds historie er vigtigt at give videre til dem du er leder for?

Formuler en fælles vision

Lederskab handler ikke om at overvåge noget, holde fast i positioner eller vise, du er dygtig. Det handler om at sætte andre menne- sker i bevægelse. Det er lederens opgave. Det er at forme en fælles vision og engagere mennesker til at bevæge sig fremad.

 

Visionen kan defineres på forskellige måder, men her følger nogle generelle kendetegn:

 

Visionen er spændingen mellem den nuværende situation og den tilstand, man ønsker
Vi bliver let optaget af den spænding, der er mellem den situation, vi står i og en form for ønskesituation. Det er et godt udgangspunkt for at forme en vision. Visioner formes i hjerter, der ikke er tilfredse med den nuværende situation. Vi ser noget og tænker: Det kan vi gøre på en anden måde.

 

Visionen er et mentalt billede af, hvordan det kan blive i fremtiden
Det er en rejse mod et mål. Visionen kræver forandring. Den sætter os i bevægelse.

 

Visionen er næste kapitel i menighedens fortælling
Vision er at svare på spørgsmålet: Hvad er næste kapitel i fortællingen om menigheden? Hvis vores mål er at skrive det kapitel, må vi først forstå, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.

 

Visionen trækker os sammen i en fælles retning
Det giver retning for aktiviteterne. Når alle rejser mod samme sted på samme tid, sker der noget. Det er at skabe et inspirerende billede af muligheder, der er værd at arbejde for.

 

Visionen involverer børn og unge
Det er en vigtig detalje at integrere børne- og ungdomsaktiviteterne i menighedens vision, så børn og unge regnes med i alle strategiske beslutninger, der gælder menighedens fremtid.

Til eftertanke

Hvilken vision har jeres menighed, forening, eller fællesskabsgruppe?
Hvad drømmer I om, at jeres menighed skulle være?
Hvilke billeder ser I for jer af fremtiden? Hvordan kan jeres fællesskab udvikle sig i den retning?

Gruppeøvelse: Lav en styrkebaseret undersøgelse!

 

En styrkebaseret undersøgelse forsøger at skabe en positiv tilgang til forandring og fornyelse. Den tager sit udgangspunkt i det, der fungerer allerbedst, og bygger videre derfra mod en vision om, hvordan fremtiden i menigheden kan se ud.

 

Første trin: Opdagelse – hvad er I bedst til i dag?
Begynd med en bred undersøgelse af det, som jeres fællesskab er rigtig god til. 
Fortæl om engang, da det føltes rigtig godt at være med i menigheden. 
Hvornår følte jeg, at jeg/vi virkelig kom til vores ret i børne- og ungdomsaktiviteterne? 
Hvornår er vores aktiviteter blandt børn og unge bedst? 

 

Andet trin: Drøm – hvad kan vi gøre?
Dette er drømmestadiet, hvor I kan dele ideer og drømme om jeres fremtid. Værdsæt alle de gode fortællinger og vov at se muligheder fremadrettet. 
Hvad drømmer vi om blandt børn og unge? 
Det, vi ser foran os - hvordan vil det se ud i det bedste scenarie? 
Hvilken betydning får vores drømme for andre?

 

Tredje trin: Udformning – hvordan vil vi have det?
Her sætter I jer i arbejdsgrupper for at gå de kreative ideer og drømme igennem, som I kom frem til i andet skridt. Tag nogle forslag frem, der maler positive billeder af, hvordan menigheden kan blive i fremtiden. Den bygger videre på jeres fortællinger og det, som allerede er godt. Alt dette kan være vejledende for jeres vision fem år frem i tiden.
Hvor vil vi være om fem år? 
Hvordan kommer vi derhen? 
Hvordan løser vi udfordringerne hen ad vejen?

 

Fjerde trin: Handling – hvordan kommer vi derhen?
Det fjerde trin handler om at formulere målsætninger og planlægge vejen mod målet. Det kan betyde, at man få øje på behov for små forandringer på mange områder. 
Hvordan skal vi nå vores mål? 
Hvilke skridt skal vi tage? 
Hvordan skal vi udvikle de forskellige aktiviteter i retning mod målet?